Om dit forløb i mentorgruppen
I løbet af de fire måneder sætter du turbo på din roman gennem refleksioner, opgaver og konstruktiv feedback. Vi arbejder både lavpraktisk og konkret med forskellige skriveværktøjer – men vores samtaler lægger også vægt på at skærpe din bevidsthed om, hvilken slags roman du er i gang med at skrive, og hvorfor du træffer netop de kreative valg i din skriveproces.
Møderne
Du kan til hver mødegang aflevere 2 – 3 siders tekst, og du vælger selv om du afleverer prosatekst, eller om du vil aflevere metadokumenter som karakterbeskrivelser, pitch, projektbeskrivelse, synopsis eller et uddrag af en stepoutline – eller andre typer af dokumenter, som vi opfinder på stedet fordi lige dét, vil være godt for dig at aflevere. Alle får feedback på deres afleveringer, og vi runder mødet af med at tale om, hvordan du kan arbejde videre, og hvad der vil give mening for dig at aflevere til næste gang.
Din roman
Mentorgruppen er mest relevant for dig, der har en romanidé, du har arbejdet med i et stykke tid. Det kan være, du har et manus, du har fået retur fra et forlag eller et manuskript, du er gået i stå med, eller som du skal gennemskrive igen. Du kan også deltage med din første roman, eller en roman du ikke er langt med, og så forventer jeg, at du har en skitse af universet og de vigtigste karakterer, at du har skrevet mindst 10 siders tekst, og at du har en idé om din romans genre. Det behøver ikke være perfekt gennemarbejdet, men det er vigtigt, at du er i gang.