Om dit forløb i mentorgruppen

I løbet af de fire måneder sætter du turbo på din roman gennem refleksioner, opgaver og konstruktiv feedback. Vi arbejder både lavpraktisk og konkret med forskellige skriveværktøjer – men vores samtaler lægger også vægt på at skærpe din bevidsthed om, hvilken slags roman du er i gang med at skrive, og hvorfor du træffer netop de kreative valg i din skriveproces.

Møderne

Du kan til hver mødegang aflevere 2 – 3 siders tekst, og du vælger selv om du afleverer prosatekst, eller om du vil aflevere metadokumenter som karakterbeskrivelser, pitch, projektbeskrivelse, synopsis eller et uddrag af en stepoutline – eller andre typer af dokumenter, som vi opfinder på stedet fordi lige dét, vil være godt for dig at aflevere. Alle får feedback på deres afleveringer, og vi runder mødet af med at tale om, hvordan du kan arbejde videre, og hvad der vil give mening for dig at aflevere til næste gang.

Din roman

Mentorgruppen er mest relevant for dig, der har en romanidé, du har arbejdet med i et stykke tid. Det kan være, du har et manus, du har fået retur fra et forlag eller et manuskript, du er gået i stå med, eller som du skal gennemskrive igen. Du kan også deltage med din første roman, eller en roman du ikke er langt med, og så forventer jeg, at du har en skitse af universet og de vigtigste karakterer, at du har skrevet mindst 10 siders tekst, og at du har en idé om din romans genre. Det behøver ikke være perfekt gennemarbejdet, men det er vigtigt, at du er i gang.

Det praktiske

Datoer i foråret: 4. februar, 18. februar, 4. marts, 18. marts, 1. april, 29. april, 13. maj og 27. maj. Alle mødegange er fra 10:00 til 12:30.

  • To – seks timers forberedelse hver gang.
  • Otte gange 2,5 timers møde på Zoom.
  • Max. fem deltagere.
  • Alle genrer er velkomne.

Da det er Forfatterhouse, der er vært for Mentorgruppe for skrivning af romaner, kræver det et medlemskab af Forfatterhouse for at deltage. Medlemskabet er ikke bindende, og du er velkommen til at melde dig ud af Forfatterhouse igen, når forløbet slutter. Forudsætninger for at deltage Alle der har deltaget på Plotudvikling for RomanerPlot 1Plot Online eller Det lange Romanforløb kan deltage. Det giver gruppen et godt fælles fundament for vores samtaler. Hvis du ikke har deltaget i nogle af dem, så kan du melde dig på og gennemføre Online Plotudvikling inden du melder dig til mentorgruppen.

Meld dig til Mentorgruppen

Underviser

Mentorgruppe for skrivning af romaner

7.499,- kr.

+ medlemskab af Forfatterhouse

7.499,- for kurset og 179,- om måneden for medlemskab af Forfatterhouse.

Tilmeld dig kurset her

Da det er Forfatterhouse, der er vært for Mentorgruppe for skrivning af romaner, kræver det et medlemskab af Forfatterhouse for at deltage. Medlemskabet er ikke bindende, og du er velkommen til at melde dig ud af Forfatterhouse igen, når du har deltaget på kurset.

Jeg havde scener, karakterer, temaer. Men ikke sammenhæng og en sammenkædende historie, som jeg har i dag. Jeg har en meget større forståelse for den roman, jeg er ved at skrive – og et indblik ind i min egen underbevidsthed, som jeg åbenbart skriver meget med.

At deltage har været et stort og lærerigt spring for mig. Jeg har følt mig set og forstået for det, jeg kom med og også for det, jeg gik med. I de læreprocesser har jeg følt mig anerkendt både af mentor og af de andre i vores gruppe.

Nu føler jeg mig mere tillidsfuld. Især i forhold til, hvad jeg forestiller mig jeg kan udrette. Jeg har fået mere selvtillid i forhold til mit projekt.

Malene Kirkegaard

Malene Kirkegaard er filminstruktør fra Den Danske Filmskole. Hun har i en årrække arbejdet på DR og været chef for DR Radiodrama.

I dag driver hun Plotværkstedet og udvikler plots sammen en række af Danmarks mest populære forfattere.

Malene Kirkegaard skriver radiodramatik, børnebøger og romaner for voksne.

Læs interview med Malene i Politiken