Struktur og fællesskab giver gode skrivevaner
En skrivechallenge på Forfatterhouse skaber en ramme, så du får skrevet. Vi mødes og skriver sammen på Zoom. Det er ofte en stor hjælp med den ekstra forpligtelse, at vi skriver sammen og sætter skrivemål sammen.
Det er simpelt! Når du er med på vores sommerskrivechallenge kan du aftale med familie og venner, at du skriver hver formiddag fra 09:00 – 12:00. Du deltager i en skrivechallenge, og det er vigtigt at møde op på Zoom og være med. Når du har skrevet kan du holde fri – det er jo sommerferie.
Det er motiverende! Den digitale synergi af koncentration er vild. Det er helt magisk at opleve, hvor meget det hjælper ens egen koncentration, når vi er mange, der sidder og skriver samtidig på Zoom. Det er nu, vi skriver! Alle de andre ting vi burde eller kunne gøre, de må vente.
Det er overraskende effektivt! En vedholdende skrivepraksis er i sidste ende det allervigtigste for at opbygge og udvikle sit forfatterskab.